FriluftsRådet

Grønne Spirer

Grønne Spirers kurser

Nu kan du finde en oversigt over alle årets kurser herunder. Udover disse kurser for alle, er der interne kurser for Svenstrups, Gistrups, Furesøs og Halsnæs grønne spirer.

Det skal du vide om Grønne Spirers arrangementer
Grønne Spirers kurser har fokus på naturpædagogiske emner, fx science, bæredygtighed, ro og forundring, fugle, 0-3 årige i naturen, vild mad og meget andet. Kurserne foregår først og fremmest udendørs med masser af praktiske eksempler, hvorimod konferencerne har et større teoretisk indhold og enkelte udeaktiviteter.  

Tilmelding og prisen
Medlemmer har to gratis kursuspladser om året (personlige medlemmer dog kun én). I kan tilmelde jer ved at logge ind her på siden eller pr. mail til: ikr@friluftsraadet.dk
Alle andre kan tilmelde sig ved at sende en mail med navn, institution, email og evt. EAN til ikr@friluftsraadet.dk. Ekstra kursuspladser koster 500 kr plus moms for medlemmer og 1000 kr plus moms for andre. Alle er velkomne.

HUSK: Der er frokost, kaffe og rigeligt med postevand på alle vores arrangementer.
HUSK: En uge før kursusstart er tilmeldingen bindende og pladsen tæller som benyttet.

Er I rigtigt tilmeldt?
Ved at klikke på "mere" under det aktuelle kursus, kan I se deltagerlisten.

Kurser fra 1. juli 2018 til 31. december 2018

På jagt i baghavens vildmark

Start: 17. august 2018 09:00
Slut: 17. august 2018 15:00
Målgruppe: 2-6 års personale
Sted: Udby Dyrgaard
Adresse: Gl. Assensvej 46, 5800 Nr. Åby
Ledige pladser: 16

Mads Brodersen & Co fra Vends Motorik- og Naturskole byder på et herligt sensommerkursus i det fynske: Med afsæt i indsamling og jagt efter små dyr og planter i nærområdet vil vi sætte fokus på: • Sanseintegration • Perception • Kognition • Krop og bevægelses aktiviteter i udeområdet • Jagt og indsamling af ”krible krable dyr” • Klassificering af smådyr i hus og have • Den gode fortælling om det vi sanser nu og her Dagen begynder med et kort teorioplæg, hvorefter vi skal være praktiske og sætte ord på praktikken. Alle får udleveres materiale, som kan hjælpe med at sætte aktiviteterne i spil ”i morgen”. Indholdet tilrettelægges altså, så der er en direkte overførselsværdi til den pædagogisk hverdag. Vi afslutter med at lave en handleplan, med afsæt i materialet fra Grønne spirer. mere...

Naturdetektiv og aktiviteter i børnehøjde 3-6 år

Start: 22. august 2018 09:00
Slut: 22. august 2018 15:00
Målgruppe: 3-6 års personale
Sted: Naturbasen i Uhrehøje
Adresse: Farsøvej 95A, 9640 Farsø
Ledige pladser: 10

Naturen er et skatkammer fyldt med sanse og motorik oplevelser. Et skatkammer med råmaterialer til forundringsøvelser og kreative aktiviteter. Et skatkammer hvor dyrene bor, men som vi ofte ikke ser. Denne dag tager vi på tur i skoven. På jagt efter skattene i naturens skatkammer. En dag hvor vi fylder ”rygsækken” med inspiration, aktiviteter og viden om dyr og planter til lands vands og i luften. Kurset afvikles af naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune. www.naturekspeditionen.dk mobil 30324939 mere...

Lærerig leg og sjov science ved Holbæk

Start: 29. august 2018 09:30
Slut: 29. august 2018 16:00
Målgruppe: 3-6 års personale
Sted: Hagested Børnehus
Adresse: Damvej 14, 4300 Holbæk
Ledige pladser: 16

Kurset har to temaer i relation til den nye styrkede læreplan; Science og naturmatematik samt legen som grundlag for en sund kropslig udvikling. Program: Program 9:30 kaffe og velkomst 9:50 naturkonsulentens rolle 10.00 natur, science, leg og læring i den nye læreplan 10.30 kort pause og ud i workshops 10.40 praktiske workshops 12.10 frokost 12.45 sådan gør vi – Tina Bøjesen og Hervør Olesen fra Troldemosen fortæller 13.05 praktiske workshops (alle bytter) 14.30 kaffe i grupperne 14.45 idéudviklings-workshops 15.45 opsamling, afrunding og evaluering 16.00 slut mere...

Brug naturen i legen, i det kreative og i maden

Start: 30. august 2018 09:30
Slut: 30. august 2018 15:30
Målgruppe: 3-6 års personale
Sted: Hedehuset
Adresse: Nordlundvej 51, 7330 Brande
Ledige pladser: 12

På dette kursus er vi kreative med naturens materialer, hvor vi både fletter med pil, bark og siv, samt laver små naturkunstværker. I den anden workshop tager vi på tur i naturens skattekammer og indsamler bær, svampe og urter, og laver små efterårs-naturtapas, som alle får smagt. Undervejs krydrer vi med små sjove naturlege. Kursusledere: Naturvejleder og Vild Mad Formidler Anita Søholm og Pilefletter og krea-person Ursula Søholm. mere...

Naturdetektiv og aktiviteter i børnehøjde 0-3 år - Lørdagskursus

Start: 1. september 2018 09:00
Slut: 1. september 2018 15:00
Målgruppe: 0-3 års personale
Sted: Naturbasen i Uhrehøje
Adresse: Farsøvej 95A, 9640 Farsø
Ledige pladser: 7

Naturen er et skatkammer fyldt med sanse og motorik oplevelser. Et skatkammer med råmaterialer til forundringsøvelser og kreative aktiviteter. Et skatkammer hvor dyrene bor, men som vi ofte ikke ser. Denne dag tager vi på tur i skoven. På jagt efter skattene i naturens skatkammer. En dag hvor vi fylder ”rygsækken” med inspiration, aktiviteter og viden om dyr og planter til lands vands og i luften. Kurset afvikles af naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune. www.naturekspeditionen.dk mobil 30324939 mere...

Krop, leg, sanser og natur i relation til de nye styrkede læreplaner

Start: 5. september 2018 09:30
Slut: 5. september 2018 16:00
Målgruppe: 0-3 års personale
Sted: Naturskolen Nørskovgård
Adresse: Nørskovgårdvej 24, 6400 Haderslev
Ledige pladser: 24

På kurset er der fokus på naturlege, krop og sansemotorik i naturen med de helt små. Vi afprøver selv aktiviteterne i de dejlige omgivelser ved Nørskovgård. Oplægget kommer til at handle om, hvad der står i de nye, styrkede læreplaner i forhold til kroppen og naturen? Samt hvordan man evt. kan få Spring Ud Flaget? mere...

Natur og naturfænomener med afsæt i de nordiske gudesagn

Start: 6. september 2018 09:00
Slut: 6. september 2018 15:00
Målgruppe: 2-6 års personale
Sted: Skovbørnehaven Krudthus
Adresse: Stumpedyssevej 60, 3450 Allerød (parker på P-pladsen og gå de sidste 100 m ned ad skovvejen )
Ledige pladser: 15

Børn elsker at høre om de nordiske guder og jætter, og der er masser af naturhistorie og naturfænomener i historierne, som er lige at gå til: Asken Yggdrasil med hjortene, som spiser af kronen, den giftige mistelten, Iduns magiske æbler, regnbuebroen mellem jorden og himlen, torden og lynild, egernet Ratatosk, ravnene Hugin og Munin, og drager og slanger som Nidhug og midgårdsormen. Kom med og få genoplivet historierne og få opskriften på et ”Tor og Odin” forløb i børnehaven. Lær nyt om dyrene og få tjek på, hvordan man hurtigt og nemt kan lave en torshammer, en jætte/trold og en midgårdsorm af naturens materialer. Og hvordan man sammen med børnene kan eksperimentere med regnbuer og ildglimt. mere...

Lille Peter Edderkop og hans venner i efterårsskoven

Start: 19. september 2018 09:00
Slut: 19. september 2018 15:00
Målgruppe: 0-3 års personale
Sted: Skovhytten i Korsør Lystskov
Adresse: Korsør
Ledige pladser: 22

Omdrejningspunktet for dette naturkursus er Lille Peter Edderkop - vores tidligste sangminde, den fantastiske spinder og det frygtede husdyr. Vi skal både være kreative, lege, bevæge os og tale om, hvad der ligger bag frygten for edderkopper, og hvordan vi håndterer frygten sammen med børnene. September byder på dugvåde spind og skøn efterårsnatur, og vi byder på en fascinerende dag sammen med Lille Peter og nogle af de andre små dyr i efterårsskoven. Velkommen til! mere...

Dyr, dukker og fortælling for de mindste – Viborg

Start: 19. september 2018 09:00
Slut: 19. september 2018 16:00
Målgruppe: 0-3 års personale
Sted: Undallslund
Adresse: Kapt. Undalls Vej 1, 8800 Viborg
Ledige pladser: 19

Vi skal bl.a. skabe handskedukker og arbejde med, hvordan fortællingen kan give viden om naturen og tilføre liv og nuancer til sproget mere...

Spring Ud i Naturen ved naturpark Mølleåen

Start: 19. september 2018 09:30
Slut: 19. september 2018 16:00
Målgruppe: 2-5 års personale
Sted: Skolelandbruget
Adresse: Stavnsholtvej 171, 3520 Farum
Ledige pladser: 5

Vi sætter fokus på natur- og bevægelsesglæden hos børn, og hvordan vi voksne kan sikre en sund kropslig udvikling med naturen som medspiller. Men hvorfor overhovedet bringe små børn ud i naturen? I løbet af dagen taler vi om, hvorfor naturen og udelivet gør os sunde og i gode humør. Vi prøver selv en masse af aktiviteterne i løbet af dagen som er et samarbejde mellem Naturvejlederen i Naturpark Mølleåen og Grønne Spirer. mere...

Børn gror i natur - konference om børns naturoplevelser i moderne tid

Start: 24. september 2018 09:30
Slut: 24. september 2018 16:30
Målgruppe: Dagtilbudspersonale med flere
Sted: Severin Kursuscenter
Adresse: Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Ledige pladser: 42

Er det vigtigt for børns udvikling og trivsel, at de klatrer i træer, smager på myrer, falder i åen og lærer solsortens sang og brændenældens blade at kende? Hvad siger eksperterne og hvad siger den nye, pædagogiske læreplan? Friluftsrådet sætter i 2018 fokus på, hvilke naturoplevelser, der er væsentlige for nutidens børn sammenholdt med de oplevelser, deres forældre givetvis havde i naturen da de var børn. Den nye, styrkede læreplan er på vej og nævner både risikobetonet leg og eksistentielle naturoplevelser som væsentlige dannelsesmomenter. På konferencen skal vi diskutere, om naturen har en plads i et barneliv, hvor byerne vokser, børns tid er skemalagt, forældre er nervøse og elektronisk legetøj er sjovere. Vi skal høre eksperter og meningsdannere, vi skal selve afprøve risikofyldt leg og andre naturoplevelser. Og så skal vi tale om, hvad Børnenes Nye Naturkanon skal indeholde. Program følger. mere...

Spring Ud i Naturen

Start: 12. oktober 2018 09:00
Slut: 12. oktober 2018 15:00
Målgruppe: 1-6 års personale
Sted: Vestrup Spejderhus
Adresse: Vestrupvej 18, Vestrup, 9600 Aars
Ledige pladser: 7

OBS - PGA STOR INTERESSE ER DER OPSLÅET ET TILSVARENDE KURSUS DEN 26. OKTOBER Naturvejleder Mikkel Rødvig tager deltagerne med på bevægelses- og sanseoplevelser i naturen "hvor vi ikke plejer at gå" samt en minisafari i smådyrenes verden - hvordan bevæger de sig egentligt? Vi skal også lege med ord og begreber med naturen som afsæt. De 15 kursister får rig lejlighed til at dele erfaringer og ideer på en inspirerende dag i det fri. Tag endeligt ikke det pæneste tøj på. Mikkels nummer er: 60758734 mere...

Naturlege og aktiviteter i Naturen ved Aabenraa

Start: 25. oktober 2018 09:00
Slut: 25. oktober 2018 15:00
Målgruppe: målrettet 3-6 års personale
Sted: Skovlyst Naturskole
Adresse: Årup Skovvej 25, 6200 Aabenraa
Ledige pladser: 16

Få fyldt din naturaktivitets-ide-bank op med masser af lege og aktiviteter for de små ude i naturen. På denne kursusdag kommer I ud i efterårsskoven og prøver en masse lærerige og sjove naturlege som involverer sanserne, fantasien og legebarnet i os alle. På turen lærer i også lidt om efterårets spiselige ting i naturen. Vi sanker bær og grønt ind undervejs og bruger dette, når vi selv laver vores frokost over bål. Denne Vilde Madlavningsdel af kurset forventes at vare ca. to timer af kurset. Kurset er hovedsageligt for jer, der aldrig har prøvet at være på naturinspirationskursus på Skovlyst Naturskole, idet der vil være visse lege fra vores tidligere kursus. mere...

Små børn i ro og bevægelse. Natur,sanser, sundhed og de nye læreplaner - Lørdagskursus

Start: 3. november 2018 10:00
Slut: 3. november 2018 15:30
Målgruppe: 0-3 års personale
Sted: Huholt Hus
Adresse: Brudgomsalleen 7, 6400 Sønderborg
Ledige pladser: 10

Lørdagskursus med fokus på de yngste børns kropslige udvikling, leg og sanser. Hvad står der i de nye, styrkede læreplaner? Hvad siger forskningen og hvordan griber andre det an? Et kursus med teori, erfaringsudveksling og praktiske øvelser i det fri. Kursusleder: Ida Kryger - træffes på mail ikr@friluftsraadet.dk. mere...

Spring ud i efterårsnaturen

Start: 9. november 2018 09:00
Slut: 9. november 2018 15:00
Målgruppe: 1-6 års personale
Sted: Gestus Nord
Adresse: Oldenborrevej 2, 9000 Ålborg
Ledige pladser: 7

Naturvejleder Mikkel Rødvig tager deltagerne med på bevægelses- og sanseoplevelser i naturen "hvor vi ikke plejer at gå" samt en minisafari i smådyrenes verden - hvordan bevæger de sig egentligt? Vi skal også lege med ord og begreber med naturen som afsæt. De 15 kursister får rig lejlighed til at dele erfaringer og ideer på en inspirerende dag i det fri. Tag endeligt ikke det pæneste tøj på. Mikkels nummer er: 60758734 mere...

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website